Hvad betyder fejl 404?

En 404 fejlside dækker over det der opstår, hvis en bruger eller søgemaskine lander på en side, der er slettet eller flyttet, altså en blank side.
404 fejlkoden returneres til brugeren og søgemaskinen og intet andet sker – i browseren står der på en blank side “siden kunne ikke vises”.
404 fejlsider gælder det om at have så få af som muligt. Når en side flyttes eller slettes, bør der indtastes information i .htaccess filen om, hvor brugeren skal omdirigeres til, så denne ikke møder en tom blank side.
I Google webmaster værktøjet kan du se en liste over alle de sider, som returnere en 404 fejl.

Hvad er fejl 500 serverfejl?

En 500 fejl opstår, når der er fejl på serveren.
Det kan være hvis serveren er slukket, brudt sammen, eller hvis der er så meget trafik på serveren at den ikke kan følge med.
I Google webmaster værktøjet kan du se, hvis Googles søgemaskinerobot møder en kode 500 fejl på dit website.
Det bør ikke ske ofte. I så fald er der noget galt med din hostingløsning og du bør kontakte dem for at få en forklaring, eventuelt skifte til en anden og mere stabil host.
Laver du fejl i din .htaccess fil, vil du også opleve en fejl 500.