Hvad er Nofollow?

Nofollow er en atribut du kan give et link og på den måde fortælle, at du ikke har tillid til den kilde du linker til.
Ved at benytte Nofollow på links, overføres ikke linkjuice til kilden, der linkes til.
Det benyttes i stor udstrækning på blogs, hvor brugeren kan indtaste en kommentar. Her kan du ikke være sikker på, hvad der bliver indtastet og skriver brugeren et link ind, kan du via administrationsdelen af bloggen bestemme, at alle links i kommentarer skal være nofollw.

Nofollow kan og skal også benyttes ved reklame links. Gøres det ikke, kan dit website opfattes som om det sælger links, hvilket strider mod Googles retningslinjer. Det kan medføre en straf, som typisk vil være nedgardering af din pagerank med dårligere placeringer i søgeresultaterne til følge.

Tagget ser således ud: REL=”nofollow” og indsættes i selve link koden manuelt

Negative søgeord

Benytter du SEM, vil det være en god ide at bruge negative søgeord i dine annoncekampagner.
De sørger for, at dine annoncer ikke vises på netop de negative ord.
Har du et website om gulvstrippere til at fjerne gulvtæpper med, er du sikkert ikke interesseret i at din annonce vises når en bruger søger efter en lækker stripper.

I Google AdWords indtastes de negative søgeord helt nede i bunden af kampagnen.(under søgeord)
Husk de fungere på nøjagtigt samme måde som de almindelige søgeord. Du skal derfor ikke indtaste et bredt negativt søgeord, da det vil stoppe alle dine positive søgeord.
I eksemplet med gulvfirmaet, skal [stripper] indtastes som negativt søgeord. (og andre beslægtede søgeord)